Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA MobilePay

Vandret aksel

Honda Motor har i gennem mange år været verdens største producent af benzinmotorer. Dette er bl.a. opnået grundet serien af GX motorer, som var nyskabende, da de i 1980 begyndte at komme ud på markedet. Ideen med at vinkle cylinderen i 25o fra lodret var noget helt nyt som i dag bliver kopieret af alverdens motorproducenter. Det, at cylinderen er vinklet bevirker, at motoren får en roligere gang. De andre nyheder på motoren, som dekompression, der sikrer at motoren kan startes med et minimum af kraft, det elektroniske tændingsmodul, som overflødiggjorde platinsæt, fremmede startvilligheden betydeligt, det simple vippetøjsarrangement gjorde nemt til justere ventiler, i det hele taget var vedligeholdelsen gjort nemmere for serviceværkstederne. Gennem de forgangne 40 år har disse motorer gået deres sejrsgang inden for alle brancher, som anvender små benzinmotorer, f.eks. generatorer, vandpumper, havetraktorer, havefræsere, gokarts, entreprenørmaskiner af alle slags for at nævne nogle af de mange steder du finder en Honda GX motor.

Pålideligheden er så stor at Honda giver 3 års garanti på alle GX motorer fra GX120 og op uanset om brugeren er privat eller professionel.

En anden verdensnyhed fra Honda var deres mikro motorer, som pludseligt åbnede markederne for små motorer til håndholdte maskiner. Disse GX25, GX35 og GX50 anvendes i dag til græstrimmere, buskryddere, løvblæsere, hækkeklippere, jordbor, pælehamre og mange andre steder. Ideen med at de kan vendes på alle måder (360o) uden at benzin og motorolie løber ud er genial.

Her skal du dog være opmærksom på at garantien er Honda’s almindelige på henholdsvis 1 og 2 år.

Honda har valgt at producere en lille serie GP motorer, der kun findes i GP160 og GP200, som dog også dækkes med Honda’s almindelige garanti på 1 og 2 år.

Til sidst har Honda udbygget modelprogrammet med deres iGX motorer, disse motorer har en elektronisk omdrejningsregulator, hvilket bevirker at de er meget stabile ved ændringer i belastningen på motoren. De største motorer med 2-cylidre har også benzinindsprøjtning.

Mail: service@hondashoppen.com

 

Vandret aksel
preload spinner