Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA JCB American Express Diners ViaBill MobilePay

Honda Marine Tilbehør

Honda Marine Tilbehør
preload spinner

For at sikre dig den fulde glæde fra din Honda påhængsmotor, har Honda et stort sortiment af tilbehør til din motor. Som så meget andet her i verden gælder det om, at tingene passer sammen. Det vil det altid gøre, når du anskaffer dig et originalt Honda tilbehør. Honda garanterer selvfølgelig både for pasformen, delen kan monteres korrekt på påhængsmotoren samt at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at bruge tilbehøret sammen med din påhængsmotor. Mange gange vil det ekstra tilbehør være med til at højne glæden ved at sejle med påhængsmotoren.

Med de rette instrumenter vil du altid have det fulde overblik over din motors omdrejninger og trim med mere.

Den helt rigtige propel vil gøre at du kan udnytte det fulde moment fra motoren. Propeller skal vælges med omhu og eventuelt afprøves inden du finder den helt rigtige.

Er din påhængsmotor forberedt til fjernbetjening med en styrepult, så er der flere fjernbetjeningsbokse, som opfylder hvert sit behov, se hvad du skal bruge.

Ligeledes skal gas-/gearkablerne fra din Honda påhængsmotor til fjernbetjeningsboksen være i en god kvalitet for at garantere fuld kontrol til alle tider.

Strømmen til start af din Honda påhængsmotor med el-start skal komme fra et batteri. Du skal altid vælge et marine batteri, som er bygget til at tåle en skrap søgang og mange rystelser uden at falde samme, det vil sikre, at du kan starte motoren efter en lang dag på fiskepladsen.

Benzinen til din Honda påhængsmotor skal tilføres korrekt for at motoren kan køre. Benzinen skal komme fra en ren benzintank og en benzinslange, der er tæt og uden revner og sprækker.

De større påhængsmotorer er alle forberedt til NMEA2000 og alle de nødvendige koblinger og kabler findes originalt fra Honda.

På alle 4-takts påhængsmotorer er motorolien vigtig, alle Honda’s påhængsmotorer anvender en SAE10W-30 motorolie, som du anbefales altid at anvende.
Gearolien i benet skal også skiftes regelmæssigt og dette bør selvfølgelig være med Honda’s egen.

Efter lang tids drift skal din Honda påhængsmotor have service, lige som din bil, til dette har Honda servicesæt til langt de fleste af deres modeller.

Alt i alt er du med Honda’s originale tilbehør godt på vej til et langt liv med din Honda!

Kontakt Honda Shoppen for hjælp til at finde det tilbehør du har behov for, mail: service@hondashoppen.com